Forældrebestyrelsen i den selvejende daginstitution Kachotten består af 6 forældre, 2 pædagoger, 1 institutionsleder samt 2 udpeget af kommunalbestyrelsen. Vi afholder 4 bestyrelsesmøder om året á 2 timer. Det kræver ingen bestemte kompetencer at sidde i forældrebestyrelsen, kun at du har lyst og interesse i at være med til at præge de overordnede mål og principper for Kachotten.
FORÆLDREBESTYRELSENS OPGAVER
Forældrebestyrelsens opgave er, i samarbejde med dagstilbuddets personale, at fastlægge principper for dagtilbuddets arbejde, mens institutionslederen træffer konkrete beslutninger i det daglige vedrørende metoder og pædagogisk tilrettelæggelse samt diverse praktiske forhold. Principperne skal altid holde sig indenfor de mål og rammer som kommunalbestyrelsen har besluttet.